Link bait
Link-bait eller linkbait som det hedder på dansk, er betegnelsen for det arbejder der ligger i at lave linkværdigt indhold. Altså kort sagt, indhold der på den ene eller anden måde indirekte opfordrer læseren til at linke til indholdet.
Link-bait er en del af den disciplin der hedder link building, et arbejdsområde indenfor søgemaskineoptimering eller SEO som det kaldes på den internationale scene. Arbejdet med link-bait minder til forveksling om traditionel P.R, eneste forskel er at det som sådan ikke er omtalen man er ude efter, men links.
Men der er mere i linkbait end som så, for det er oftest ikke nok bare at udfærdige en god artikel. Nedenfor finder du nogle eksempler på hvordan du kan lave link-bait – Har du selv nogle gode idéer? Så er du mere end velkommen til at smide dem i kommentarfeltet.
Gå imod strømmen
En god måde at tiltrække sig opmærksomhed, er at gå imod strømmen. Siger alle a, så sig b og gør det i offentligt rum. Start en diskussion, sørg for at du kan argumentere for dine meninger så du bliver taget seriøst, ellers dør debatten hurtigt ud og du når slet ikke at opnå det du gerne ville, en masse gode indgående links.
Ved at skabe røre i andedammen tiltrækker du dig masser af opmærksomhed, modstandere af din Rasmus-modsat filosofi kan og vil i de fleste tilfælde linke til dit indlæg for at gøre opmærksom på debatten eller for den sags skyld dine ifølge dem underlige holdninger og meninger.
Brug humor
En af de nemmeste måder at få indgående links på, igennem linkbait, er ved brugen af humor. Billeder og video er helt fantastiske til dette, kan du fortælle en sjov historie som folk vil dele, så er chancen stor for at de samme personer også gerne vil linke til dit billede, video eller den artikel hvor dit billede og eller video kan findes i.
Vær unik
Er din skrivestil helt unik, din væremåde eller er dine artikler bare top-originale, så har du gode chancer for at opnå gode indgående links. Det eneste du skal sørge for er at folk finder frem til dit indhold, sørg for at være tilstede i de kredse du arbejder indenfor, online og spred dine budskaber, brug Twitter, Facebook og andre sociale medier til at opnå det største reach.
Dæk et behov med et online værktøj
Er der nogle behov der ikke allerede er dækket af et online værktøj? Hører du tit om en problemstilling som bare ville være nemmere at få løst igennem et tool? I så fald har du den helt oplagte mulighed for en lang række gode indgående link. Lav værktøjet eller hyr nogle til at udfærdige det, smid det på din blog eller hjemmeside og henvis så til dit værktøj, hver gang der er mulighed for det. Er dit værktøj godt og klarer det jobbet, vil der ikke gå lang tid før end andre folk begynder at linke til det.
Vær først
Kan du være den første til at bringe noget epokegørende eller bare en spændende nyhed om en kendis, en politisk skandale eller noget helt andet som den generelle befolkning finder interessant, så har du en rigtigt god chance for at du modtager en mængde indgående links.
Du kan selvfølgelig også være mere specifik og gå efter mere nicheprægede eller industrirelaterede nyheder, alt efter hvilken branche du findes i. Selvom links fra store og stærke sites som B.T og ekstrabladet.dk er rigtig fine links, så er links fra din egen branche mindst lige så vigtige.
Du kan blive citeret i andre medier, ofte med et dertilhørende link og hvis du ikke får det, ja så har du da fået lidt branding ud af det. Du kan læse mere om linkbait her – hvor der også er praktiske eksempler.